2011
Forfatter: Line Rosenvinge
"Siden bjørnen kom ud af kunstnerens hoved i 2009, har den undervist i sminkekunst (så også andre kan prøve at slippe deres indre bjørn fri), fortalt om selvbedrag i Kina (for et temmelig overrasket publikum) og klippe-klistret nationale kogebøger (for at få disse monumenter over det nationale til at skrive en mere almenmenneskelig historie). Den hvide bjørn refererer til et dagbogscitat af Fyodor Dostoyevskij, der i 1863 skrev, at hvis man prøvede at stille sig selv den opgave ikke at tænke på en hvid bjørn, hurtigt ville opdage, at den fordømte tingest kom ind i ens hoved hvert andet øjeblik. Dostoyevskij ville forklare, at selvom vi prøver at være os selv, så er vi født med en russisk eller en vestlig indre bjørn. Som et iboende bæst, der på forhånd har taget nogle beslutninger for os og er bestemmende for, hvilken slags mennesker vi er. Det mener kunstneren, og bjørnen, ikke nødvendigvis at vi skal finde os i." Uddrag fra introduktion til kunstneren Ulla Hvejsel, der hverken producerer malerier eller skulpturer. Hun kommunikerer via PowerPoint præsentationer og reproducerer udvalgt fakta, hun stiller sig op og taler til os. Tosproget og gennemillustreret. ISBN 978-87-994067-6-0. Sælges eksklusivt fra Kopenhagenshop.
Serien af Top Up pamfletter, der introducerer henholdsvis Kaspar Bonnén, Thierry Geoffroy / Colonel, Ulla Hvejsel og Hartmut Stockter sælges samlet for 100 kr (rabat 40 kr). Læs om de øvrige udgivelser her:
Teknisk information:
Sideformat h x b: 15 x 21 cm
Antal sider: 16 sider i farver
Indbindingsmetode: hæftet
|